E.G.U

Quiz


Gennemfør vores quiz og deltag i lodtrækningen om mange flotte præmier.
VIRKSOMHEDER ELEVER FORÆLDRE

Klik her hvis du er en virksomhed der vil vide mere om mulighederne i Erhvervs Grund Uddannelse

Klik her for at se om Erhvervs Grund Uddannelse er noget for dig.

Klik her hvis du er forældre til en ung der ikke er i uddannelse, men vil gerne videre.

 

Velbesøgt EGU konference


Velbesøgt EGU konference

Over 60 deltagere var samlet torsdag d.16. april i Kulturhuset ”Pavillon” i Grenå for at høre om og være med til at udvikle Erhvervs Grund Uddannelse på Djursland.

Det var vejledere, sagsbehandlere, politikere og ledere fra både Norddjurs og Syddjurs kommune der deltog i med det formål at diskutere: ”Hvordan kan Erhvervs Grund Uddannelse være med til at løfte uddannelsesniveauet på Djursland”, som var konferencens tema.

Konferencen startede med et oplæg fra Dorthe Dalborg, EGU- koordinator fra Odense Produktionsskole og Stig Nielsen, faglig konsulent fra Undervisningsministeriet, som kunne præsentere forskellige muligheder og problematikker der omhandler EGU. Godt klædt på gik deltagerne i mindre grupper i gang med workshop, hvor EGU blev drøftet. Gruppernes sammensætning, og den store vifte af de inviterede gjorde at politikerne havde muligheden for at møde såvel praktikere fra jobcentre, produktionsskolerne UU – Djursland samt tre EGU elever, som kunne bidrage med oplevelser fra egne EGU - forløb.

Denne workshop resulterede i en vifte af gode ideer og handlingsorienterede forslag, som et panel bestående af både politikere og repræsentanter fra arbejdsmarkedets kunne forholde sig til.

Forslagene fik mange positive ord med fra paneldeltagere, blandt andet et forslag om oprettelse af en pulje til kommunale elevpladser, Et forslag som flere af politikerne tilkendegav, at de vil tage med videre i næste års budgetforhandlinger. Dette blev mødt med stor begejstring og optimisme fra de samlede vejledere, som ofte oplever problemer ved at sende de unge EGU’er i praktik i offentlige institutioner.

Flere offentlige elevpladser kan være en af afgørende betydning for at løfte uddannelsesniveauet på Djursland. Et aftale om et budget til et antal af elevpladser, som eks. Børnehaver, ungdomsklubber, plejehjem og køkkener på de offentlige institutioner kunne gøre nytte af, vil give større mulighed for EGU forløb, og dermed bidrage til, at få flere Djurslands unge i gang med uddannelse.

Samtidig vil det være med til at skabe flere kvalificerede medarbejdere på de offentlige institutioner, noget der har været efterspurgt længe.

 

Konferencen var en del af projekt ”Sæt gang i EGU” , som skal være med til at opfylde regeringens målsætning om 95% i uddannelse inden 2015. Arbejdes fortsættes på Djursland ved at opsamle implementere flest mulig af de mange gode ideer der kom frem under konferencen.