E.G.U

Quiz


Gennemfør vores quiz og deltag i lodtrækningen om mange flotte præmier.
VIRKSOMHEDER ELEVER FORÆLDRE
 Om EGU
 Krav
 Løn og økonomi
 Praktik
 Skoleperioden
 Kom i gang
 Mickeys historie
 Film om EGU
 

Mickeys historie

Mickeys historie


Inden jeg startede på E.G.U, havde jeg været på produktionsskolen i et år. Der læste jeg om E.G.U på hjemmesiden, så jeg spurgte vejlederen hvad det var for noget. Vi snakkede og så gik vi i gang. Jeg startede først på Social og Sundhedsskolen i Randers, men der nåede jeg kun 16 uger, før jeg fandt ud af, at det ikke var noget for mig alligevel. Jeg kom tilbage på produktionsskolen, og så startede jeg i praktik i Ree Park i et par uger. Det var heller ikke mig.


Sommerferien kom, og efter den ringede jeg her til Juniorklubben, og her har jeg været i et år nu og har afsluttet mit E.G.U forløb. Nu har de også ansat mig, og det er jeg rigtig glad for, da jeg er glad for at arbejde med børn. Jeg bruger også min fritid med børn. Jeg træner fodbold med dem.

Hvad fremtidsplaner angår, så er det meningen, at jeg skal være her i to år. Derefter skal jeg påbegynde uddannelsen til klubpædagog, hvor jeg skal gå på skolen en gang om ugen i et år.

Det er en overskuelig uddannelse. Det er vigtigt for mig, da jeg er ordblind, og derfor var den almene skolegang heller ikke lige noget for mig. Jeg fik testet ordblindhed på produktionsskolen, og jeg havde også en IT-rygsæk, mens jeg gik på skolen. Produktionsskolen hjalp mig på den måde med at komme videre. Mit råd til dem der skal starte på E.G.U er, at man skal overveje hvilket fag, man gerne vil arbejde med. Nu har jeg valgt pædagog, og det har været rigtig svært - især i starten - at finde en arbejdsgiver, der vil give løn til sådan en som mig.

Så man skal tænke sig om, inden man starter, fordi det også er træls at køre træt i det område, man har valgt, og der er ikke meget tid til at vælge noget nyt. Så man skal tænke sig om og tale med sin vejleder. Jeg havde en god vejleder, og jeg synes der er gode muligheder i E.G.U. Det tror jeg også de andre vil sige hvis de går på den.

Jeg var så skoletræt, at jeg ikke kunne se mig selv sidde i en klasse i mange måneder og år efter at være gået ud af folkeskolen. Det var derfor en fordel, at jeg med E.G.U havde muligheden for at komme så meget i praktik, og det er dét jeg allerhelst vil - ud at arbejde. ________________________________________

Derfor har jeg valgt E.G.U og gennemført den. Hvis der var for meget skole, ville jeg ikke have gennemført den. Det er praktikken, der har været med til at det lykkedes. Og jeg er glad for at være her, og de er glade for at have mig her.

Da jeg blev færdig skulle de ud og finde en ny medarbejder, så sagde jeg til dem, at jeg synes lige så godt de kunne ansætte mig, når jeg nu var her. Det syntes de bestemt også, og det var rart.

 

NYHEDER


Nytårstale

  -D.17-01-2012
 2011 har været et travlt år i EGU regi. Vi har fået mange elever gennem EGU ”møllen”. I april var vi oppe at runde 40 elever i EGU, hvilket i sig selv var en rekord. Men selvfølgelig påvirkede det prioriteterne i den forbindelse, at praktikpladser og e... - Læs mere

Tillykke!

  -D.06-07-2011

Torsdag den 23. juni afholdt Grenaa Produktionsskole reception for 3 unge, som sammen med deres familie og arbejdsgivere kunne glæde sig over, at de nu har gennemført deres EGU-uddannelse. <... - Læs mere

  -D.09-02-2011
Så er egu-djurs kommet på facebook!
Klik her og vær med fra starten http://www.facebook.com/pages/Egu-Djurs/145110675550043
... - Læs mere